F Ø D S E L S F O R B E R E D E L S E F O R P A R
4 timers teoretisk og praktisk fødselsforberedelse, der stiller jer som et stærkt fødeteam.

Vil I forberede jer bedst muligt, glæde jer til og opleve fødslen sammen som et fælles, hvor I er aktive deltagere og beslutningstager?
En fødsel kræver forberedelse for både kvinden og mande. Forberedelse giver tryghed, og tryghed skaber optimale betingelser for en kortere og mindre smertefuld fødsel med færre indgreb. En af mandens vigtigste roller ved fødslen er at være tryghedsskabende. Ønsker du som kommende mor, en anden person med ved fødslen, er han eller hun velkommen på kurset.
Jeg vil forberede jer på, hvad der sker rent fysiologisk og kan ske mentalt under en fødsel. Gennemgå mulighederne for naturlig og medicinsk smertelindring. Øve hvordan kvinden kan bevæge sig naturligt og hensigtsmæssigt under veerne.
Fødestillinger, der udnytter tyngdekraften og hjælper barnets vej ned gennem bækkenet. Vi arbejder med vejrtrækningen, idet den er en stor ressource under fødslen.
Der vil være et stort fokus på mandens mulighed for at være aktivt deltagende under fødslen. Bl.a. akupressurtryk som et konkret redskab, som manden kan bruge til at støtte kvinden og fødslens proces.
Underviser på kurset tidligere folkeskolelærer, gravid- og efterfødselslærer samt doula Anne Thurison, har selv født to piger og her derudover været med til fire fødsler som doula.
I vil efter kurset modtage en mail med uddybende spørgsmål til emner, der er essentielle at tale om og tage stilling til i jeres videre forberedelse af fødslen.
Fødselsforberedelse for par
1:2 Fødselsforberedelse
Tilmeld dig mit nyhedsbrev
Modtag sidste nyt fra Living Yoga og hold dig opdateret om alt fra workshops, nye klasser, særlige events og lign.