E F T E R F Ø D S E L S Y O G A
Trænger din Mor-krop og dit sind til en velfortjent pause og et øjebliks nærvær og kærlig opmærksomhed?
Til efterfødselsyoga styrker vi bækkenbund, mave og ryg. Hjælper kroppen til at finde tilbage og samle sig efter graviditet og fødsel. Der vil være fokus på at løsne og blødgøre skuldre, arme og nakke, da disse ofte er belastede og trætte af at amme, give flaske og bære rundt på baby.
Gennem vejrtrækning og bevægelse lader vi kroppen finde ind og mærke efter, hvad der er godt for både dig og din baby. Baby er med til klassen og kan sove nede i gården i barnevognen eller ligge på et tæppe og lege og kigge med. Der er tid og rum til både at give mad, skifte og putte. Hver klasse afluttes med en lille afspændning.
Undervisningen varer 75 min. Forbered dig på, at du måske ikke er med hele tiden, men at du, selvom baby skal have mad eller skiftes, stadig har god tid og mulighed for at få noget ud af træningen.
Efterfødselsyoga er for alle, også selvom du ikke har lavet yoga før. Du kan starte 4 -5 uger efter fødsel og ca. 8 uger efter kejsersnit og fortsætte frem til baby kan kravle.

Der er stor forskel på, hvordan vi har det både fysisk og mentalt efter en fødsel. Mærk efter hvornår du og baby er klar til at komme ud af døren og gøre noget godt for dig.
Min anbefaling lyder tidligst ca. 4-5 uger efter en vaginal fødsel og ca. 8 uger efter et kejsersnit.
Du er velkommen til at parkere barnevognen enten i Apotekerstræde eller inde i gyden i den rolige gård.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev
Modtag sidste nyt fra Living Yoga og hold dig opdateret om alt fra workshops, nye klasser, særlige events og lign.