D O U L A F O R L Ø B M E D A N N E T H U R I S O N
Med mig som Doula vil I stå stærkt som par og være forberedte på en god fødselsoplevelse.
Min baggrund er fødslen af mine to piger i 2012 og 2014, samt 6 fødsler hvor jeg har støttet op om som doula.
Der ud over min uddannelse og erfaringer fra yogaen og ikke mindst gravidyogaen. Jeg har samtidig et kursus i akupressur under fødslen.
Et fuldt doulaforløb indeholder:
• 2 x 2 timers fødselsforberedende samtaler. Her taler vi jeres ønsker for fødslen igennem, så I står stærkt og er forberedte, og jeg er klædt på til at kunne støtte op om en god fødselsoplevelse.
• Løbende kontakt via mail og telefon, hvor I kan vende og dele alt fra stort til småt.
• Jeg står på kald 14 dage før og 14 dage efter termin. Har telefonen åben dag og nat, og er klar til at træde til. Hvis I føder uden for denne periode, vil jeg gøre alt hvad jeg kan for at træde til.
• Støtte og opbakning under selve fødslen. Jeg træder til, fra I ønsker det og bliver ved jeres side gennem hele fødslen uanset længde.
• En 2 timers efterfødselsamtale hvor taler vi graviditet, fødsel, amning mm.igennem med udgangspunkt i det oplevede.
I alt 8.500 kr.
Der er mulighed for at dele betalingen op i 3-4 rater.
Læs mere om doulaens rolle på www.doulauddannelsen.dk.
Send en mail til info@livingyogaanne.dk eller ring på 23813373 hvis I er interesserede i at høre mere.
“Anne var en ekstra støtte, specielt da jordemoderen gik fra stue til stue imellem tre fødsler. Der havde vi en støtte i Anne, som vi ikke ved hvad vi skulle have gjort uden. Som doula var hun uafhængig af hospitalet, sundhedspersonalet og udelukkende en hjælpende hånd til os som det fødende par, uden at skulle holde sig op på hospitalets regler og principper.
Nicholas (faderen): ”Desuden var Anne en aflastning og støtte for mig hele fødslen igennem. Det gav mig ro og større tillid til, at Laura nok skulle komme igennem det på bedst mulig måde. Og hvis jeg var i tvivl om noget, så kunne Anne rådgive og komme med forslag. Jeg kunne gå en tur og hvile mig med ro i sindet, da Anne jo var ved Lauras side”
Der hersker ingen tvivl om, at Anne gør sit job fordi hun brænder for det og besidder de egenskaber der skal til for at kunne støtte bedst muligt som fødselsvejleder/doula. Hun behersker ro, overskuelighed og eftertænksomhed – god til at lytte og spørge ind, det hele kom til at virke helt naturligt, at hun var ved vores side – ja, hun var nærmest en del af familien i de mange timer fødslen stod på.”
Laura og Nicklas
Min opgave som doula er at
• Fødselsforberede
• Opbygge kendskab til parret og deres ønsker for fødslen
• Yde støtte og omsorg under fødslen
• Være en gennemgående person under hele fødslen
• Hjælpe til at brede fødelandet ud, se og foreslå nye muligheder, nye stillinger og bevægelse samt alternativ smertelindring
• Holde energien, opmuntre og give håb
• Skabe tryghed og yde omsorg for parret
• Hjælpe til at skabe en vinderoplevelse af fødslen
• Tale graviditeten og fødselsforløbet igennem efterfølgende med parret
Som doula er det ikke min opgave at
• Være en “minijordmoder” og blande sig i jordemoderens arbejde
• Overtage faderens plads og opgaver, og derved skubbe ham væk fra fødslen
• Diagnostisere, udføre indvendige undersøgelser og medicinske indgreb
“Vi er simpelthen så glade for, at vi havde Anne med som doula til fødslen af vores andet barn.
Første fødsel på hospital var ikke nogen god oplevelse, men selvom planen denne gang fra start var hjemmefødsel, var der alligevel et behov for at gøre alt for at undgå en gentagelse af første fødsel, hvis vi blev nødt til at tage på hospital. Annes rolle blev således dobbelt i vores tilfælde. Én hvis hjemmefødsel en anden hvis fødsel på hospital.
Det har i sandhed været et helende forløb for os – og det har Anne helt sikkert bidraget til.
Men hvis vi helt kort skal sige, hvad Annes gjorde så godt for os under graviditet, fødsel og til barselssamtale, så er det helt sikkert at hun støttede os til at udnytte vores eget fulde fødepotentiale.Anne formåede på fineste vis at være helt tæt på under hele forløbet uden på noget tidspunkt at ‘træde nogen over tæerne’ eller tage noget fra nogen – hun støttede os bare så fint i det, vi allerede var i gang med. Vi kunne ikke forestille os nogen bedre doula og er så taknemmelige for Annes bidrag til vores fødsel. Tusind tak.”
Rikke og Niels
Tilmeld dig mit nyhedsbrev
Modtag sidste nyt fra Living Yoga og hold dig opdateret om alt fra workshops, nye klasser, særlige events og lign.